Aktivitetsmedarbejder med fokus på natur og fællesskab hos BOAS Jægerspris

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

BOAS Jægerspris søger naturglad aktivitetsmedarbejder   


Du elsker at opholde dig i naturen og tænke kreativt både inde og ude – og gerne sammen med andre mennesker. Du ved, hvordan man skaber meningsfulde aktiviteter, der er til gavn for sårbare mennesker. Du trives med selvledelse og værdsætter samtidig det stærke kollegiale fællesskab


Køber du ind på ovenstående, så synes vi, du skal søge den ledige stilling som aktivitetsmedarbejder i BOAS Jægerspris – en afdeling under Den Sociale Udviklingsfond (SUF).

Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. august.

BOAS Jægerspris er et bosted med bofællesskab med plads til 19 unge og voksne mellem 16 og 40 år med Autisme Spektrum Forstyrrelse og komorbide følgetilstande. Det er unge som har brug for helhedsorienterede udviklingsforløb i rolige omgivelser, der tager hensyn til beboernes sanseforstyrrelser og nærmeste udviklingszone. 

I BOAS Jægerspris sørger vores 2 aktivitetsmedarbejdere for, at der bliver skabt forskellige former for aktiviteter med fokus på fællesskaber, blik for den enkeltes behov og som understøtter den samlede pædagogiske indsats. Da vi er beliggende i naturskønne omgivelser mellem skov og marker – og med Jægerspris Slot som nærmeste nabo – er naturen et væsentligt omdrejningspunkt for din rolle. 


Som aktivitetsmedarbejder er du den der blandt andet:

  • sammen med de unge sørger for pasningen af vores forskellige dyr
  • tager initiativ til forskellige former for både udendørs og indendørs samvær, hvad enten det er sheltertur, samvær om bålfadet, vinterbadning, kreativt håndværk eller noget helt fjerde, som du selv finder på eller i samspil med kollegaer
  • er med til at vedligeholde og dyrke vores grønne områder

Vi ser for os, at du:

  • har en relevant pædagogisk baggrund med lyst og evner for udelivsaktiviteter
  • har en nysgerrighed på og erfaring med dannelse af relationer og fællesskaber, og blik for hvordan du kan bruge naturen i dit arbejde med sårbare unge
  • er initiativrig i samarbejdet med den anden aktivitetsmedarbejder og dine øvrige kolleger
  • Har overblik og planlægningsevner, samt evner til at kommunikere tydeligt til unge og kolleger

Det får du:

Som aktivitetsmedarbejder i BOAS Jægerspris kommer du til en spændende og udfordrende arbejdsplads med:

  • mulighed for at være selvledende og samtidig indgå i et kollegialt fællesskab
  • løbende supervision og efteruddannelse
  • gode ansættelsesvilkår på baggrund af overenskomst med SL og DS.

Når vi ser din ansøgning, bliver vi glade, når den tydeligt fortæller:

  • hvem du er, og hvad du står for personligt og fagligt
  • hvad du tænker om at integrere udeliv i en pædagogisk indsats
  • hvad det er, som du ser, at du kan realisere med dette job

Spørgsmål og ansøgning:

Har du spørgsmål til stillingsopslaget, så ring eller skriv til Kristian Holch Andersen, afdelingsleder, BOAS Jægerspris, mobil: 5137 2919, mail: kha@suf.dk   Du er også velkommen til at besøge SUF på www.suf.dk

Du er velkommen til at sende en præsentationsvideo på cirka 2 minutter som supplement til din ansøgning.

 

Ansøgningsfrist: 19. juni. 

Vi forventer at holde samtaler den 27-28 juni.


BOAS Jægerspris er en afdeling under Den Sociale Udviklingsfond (SUF). BOAS Jægerspris er et botilbud under Servicelovens §43, §107 og §108 beliggende i Jægerspris i “baghaven” til Jægerspris Slot. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND, Ivar Lykkes vej 6, 3630 Jægerspris

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6059085

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet