Kommunalvalg: Hvem kan stemme og hvornår blev valget første gang afholdt?

Danskerne går i dag til valg rundt i de 98 kommuner i landet.
Profilbillede

I dag er der kommunal- og regionsrådsvalg i Danmark. Har du helt styr på, hvem der kan stemme, og hvornår det første kommunalvalg blev afholdt i Danmark?

Dagen er kommet, hvor vi atter skal til stemmeurnerne igen. Rundt i de 5 regioner og 98 kommuner i landet, skal kandidaterne vælges eller genvælges, og det skal afgøres om nye borgmestre kan sætte sig i borgmesterstolene.

Dette er alt sammen op til danskerne, når de i dag den 16. november skal stemme til kommunal- og regionsrådsvalget 2021.

Kommunalvalget bliver altid afholdt samme dag som regionsrådsvalget, og altid hvert fjerde år den tredje tirsdag i november.

I modsætning til et folketingsvalg, kan borgmestrene rundt i landet ikke udskrive kommunalvalg i utide.

En kommunalbestyrelses valgperiode begynder 1. januar efter valget, sådan at den afgående kommunalbestyrelse fortsætter til den 31. december samme år, som kommunalvalget bliver afholdt.

Det er altså først den 1. januar 2022, at de nye eller genvalgte byråds- eller regionrådsmedlemmer påbegynder deres valgperiode officielt.

Hvem har valgret i Danmark?
borger.dk oplyser, at alle borgere i Danmark, der har valgret (stemmeret) og er optaget på en valgliste, kan stemme til kommunal- og regionsrådsvalget.

En valgliste er en liste med alle stemmeberettigede vælgere, og listen indeholder oplysninger om vælgernes navne, adresser og fødselsdatoer.

Man har valgret, når man:

  • er fyldt 18 år
  • har fast bopæl i Danmark (i kommunen/regionen) og
  • enten er dansk statsborger, statsborger i et andet EU-land, Island eller Norge eller uden afbrydelse har boet mindst fire år i Danmark, Grønland eller på Færøerne.

I 2016 blev det desuden vedtaget, at personer, der er umyndige på grund af værgemål, har ret til at stemme til kommunal- og regionsrådsvalget.

Hvornår blev det første kommunal- og regionsrådsvalg afholdt?
Man antager, at der har eksisteret kommuner i Danmark, siden de første folkevalgte byråd blev oprettet i købstæderne i 1838.

Det var dog under Grundlovens indførelse i 1849, at kommunernes selvstændighed til at fastlægge sine opgaver blev lovsikret. Dette blev dermed startskuddet på det decentrale system, som vi kender i dag.

Man har afholdt kommunal- og amtsråds/regionsrådsvalg siden 1920.

I 2007 trådte kommunalreformen i kraft, hvilket betød, at de daværende 271 kommuner blev til 98 kommuner, og de 14 amter blev nedlagt og erstattet af de fem regioner, som vi har i dag.

Før 1935 blev der afholdt valg til amtsråd hvert sjette år i modsætning til de kommunale valg, som ligesom i dag, blev afholdt hvert fjerde år.

Valg til amtsråd blev før 1935 afholdt i sidste halvdel af april måned. Men ved en lovændring i 1933 blev valgperioden for amtsråd ændret, så den kom til af ligge sammen med de kommunale valg.

I 1941 blev kommunal- og amtsrådsvalget udsat af flere omgange på grund af krigen. Og valget blev derfor først afholdt i 1943, hvor datoen blev fastsat ved kongelig anordning.

Efter den omfattende kommunalreform i 2007 har kommunerne fået mere ansvar. Politikerne står for eksempel til regnskab for måden, de forvalter kommunens opgaver på – herunder blandt andet folkeskole, daginstitutioner og overførselsindkomster.


Hvis du stadig ikke har fået sat dit kryds, kan du nå det indtil kl. 20.00, hvor landets valgsteder lukker.

Kilde: Kilde: borger.dk / Indenrigs- og Boligministeriet / ”Danske kommuner 1838-2012”
Flere artikler