Pædagog til børnehave i naturskønne Jægerspris med fokus på udeliv og børneinddragelse

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnehuset ligger midt i et villakvarter i skønne Jægerspris, cirka 5 minutters kørsel fra Frederikssund.

Vi har et dejligt og hyggeligt hus og har pt. 41 børn fordelt på 1 vuggestue og 2 børnehavegrupper.

Vi søger en uddannet pædagog på fuld tid, og stillingen er tilknyttet børnehaven.
Både erfarne og nyuddannede pædagoger er velkomne til at søge.
Vi er nysgerrige på, hvad du er optaget af og kan byde ind med, og vi står parat med introduktion og oplæring på de områder, hvor du har brug for det.

I Bakkegården bruger vi uderummet så meget som muligt, gerne flere gange dagligt.
Sol, vind eller regn – vi kan li’ det hele, så det er en klar fordel, hvis du er glad for udeliv og har lyst til at kaste dig ud i leg og aktiviteter i vores nære naturområder og på legepladsen.

Vi er optaget af at styrke børnenes sociale kompetencer gennem mindre aktivitets- og legegrupper og deltagelse i daglige praktiske gøremål, fx ved måltider.

Vi lægger vægt på en vekselvirkning mellem børnenes frie leg og voksenstyrede aktiviteter og med en fast og genkendelig struktur for de mindste børn i børnehaven, fx har vi samling hver dag inden frokost med rim, remser og sang.
Vi har en række årligt tilbagevendende traditioner som sommerfest og påskefrokost, hvor børn og voksne i fællesskab forbereder festen i ugerne op til gennem kreative aktiviteter.

Som pædagog vil du få selvstændige ansvarsområder og opgaver omkring børn og forældresamarbejde, samtidig med at du vil indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer på børnegruppen om aktiviteter og børnenes trivsel og udvikling.
Vi lægger vægt på, at du udviser nærvær og anerkendelse i din kontakt med børnene og forstår deres behov. Du skal være interesseret i deres synspunkter og kunne følge deres spor og medinddrage dem i beslutninger i forhold til deres alder og udviklingstrin.

Vi kan tilbyde dig en hverdag i et velfungerende og reflekterende hus med engagerede kolleger og et godt forældresamarbejde, hvor vi sammen sætter fokus på at skabe gode læringsmiljøer for børnene med udgangspunkt i den nye styrkede læreplan.
I børnehuset arbejder vi med en fast stue- og gruppestruktur, og lige nu er vi optaget af at styrke vores kultur for dokumentation og evaluering.

Kunne det være et job for dig?
Så send en ansøgning til os senest 24. november 2024.
Vi holder samtaler den 26. november om eftermiddagen.

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte børnehusets pædagogiske leder Charlotte Nova Bernhardt, telefon 40 13 87 93.
Løn ifølge overenskomst samt forhåndsaftale.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Bakkegården, Hybenvej, 3630 Jægerspris

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6140640

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet