BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du have et spændende job, hvor din lyst og evne til at arbejde med børn og unge med særlige behov kan komme i spil? Så har du muligheden her. Vi søger en lærer til en tidsbegrænset stilling frem til næste skoleår den 31. juli 2025.
Afdeling Kølholm er en specialskole for elever med Autismespektrum-forstyrrelser og ADHD. Målgruppen er normaltbegavede elever, der profiterer af et miljø og en pædagogik, der er tilpasset de to diagnoser. Kølholm har i dette skoleår 96 elever fordelt på 12 klasser fra 0. til 10. klasse, i forholdsvis nyistandsatte lokaler på Møllevej 100, 3630 Jægerspris.
Stillingen
Vi søger en lærer til en tidsbegrænset stilling. Du skal sammen med klassens anden lærer varetage undervisning i en bred fagpalet, og gerne have specialundervisningserfaring.
Du kommer til at indgå i et team med tre øvrige medarbejdere, der alle er uddannede lærere eller pædagoger. Der lægges vægt på størst mulig faglig læring gennem særligt tilrettelagte læringsmiljøer, samt social og personlig udvikling indenfor skolens strukturerede og visualiserede rammer.
Vi er en levende skole med et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger, som løbende efteruddannes. Vi uddanner alle medarbejdere i Studio III, har uddannet lærere og pædagoger i TEACCH og efteruddanner løbende i målgrupperelevant metode og forståelse. Vi vægter tværprofessionelt samarbejde og faglig refleksion højt. Vores tilgang til samspillet med og mellem børnene er inspireret af Ross Greene og Bo Hejlskov.
Vi søger en lærer, der er god til at samarbejde, skabe forudsigelighed og læringslyst for eleverne. Er du fagligt dygtig, idérig og tydelig, reflekteret og handlekraftig, og møder du elever, forældre og samarbejdspartnere på en åben og respektfuld måde? Har du desuden interesse for at arbejde med tværfagligt samarbejde, så hører vi meget gerne fra dig. Stillingen er i en gruppe med elever på mellemtrin.
Frederikssund kommune har indgået et lokalt arbejdstidsgrundlag, hvor en lærer højst kan undervise 783,4 timer om året. Link: Frederikssund lærerkreds.
Stillingen er til besættelse pr. 1. december eller snarest muligt. Stillingen er tidsbegrænset til den 31. juli 2025.
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst, som inkluderer et specialskoletillæg.
Kontakt
Er du interesseret i at høre mere eller besøge afdelingen, er du velkommen til at kontakte Pædagogisk leder Lotte Guldfeldt på telefon 20 23 64 73 eller Jan Birk Jensen på telefon 40 24 01 25.
Du kan læse mere om os på Kærholm skoles hjemmeside
Ansøgningsfrist
Din ansøgning skal være os i hænde senest onsdag den 13. november 2024.
Der indkaldes til samtaler løbende og senest d. 22. november 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikssund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kærholm - afd. Kølholm, Møllevej, 3630 Jægerspris
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6138442