Kan du arbejde med værtskab, events, frivillighed og kommunikation? Kulturhuset Rejsestalden søger en kulturmedarbejder på 20 timer.
Rejsestalden er et lille kulturhus i Jægerspris, som drives af 3 deltidsmedarbejdere og mange frivillige. Huset satser på både det brede og det smalle, på egne arrangementer og på samarbejde med byens og kommunens kulturaktører og meget aktive foreningsliv. Rejsestalden ligger som byens samlingspunkt ved Jægerspris Slotspark, og om sommeren er der en livlig strøm af turister i huset.
Vi søger en udadvendt kulturmedarbejder, der, sammen med husets koordinator og øvrige kulturmedarbejder, kan drive og udvikle vores livlige hus i samarbejde med husets frivillige, borgere og foreninger. Det allervigtigste for huset er, at du trives med værtskab og kan tale og samarbejde med mange forskellige. Vi ønsker også, at du kan sætte rammerne for at det frivillige arbejde kan blomstre, samt at du kan mobilisere lokalsamfundet til at bruge og engagere sig i huset.
Dine opgaver
- Værtskab for husets besøgende og ved arrangementer.
- Være med til at planlægge og gennemføre arrangementer og aktiviteter i samarbejde med borgere, foreninger og kulturaktører.
- Udvikling og varetagelse af frivilligindsatsen.
- Kommunikation: hjemmeside, SoMe, annoncer og pressemeddelelser.
- Deltage i husets daglige rutiner og løse praktiske opgaver - vi er et lille team, der hjælpes ad.
Dine kvalifikationer
- Du har en uddannelsesbaggrund med afsæt i kulturlivet. Du har tidligere arbejdet med udvikling i for eksempel et kulturhus, på et spillested eller på et teater. Du har erfaring med projektledelse og vi forventer, at du har et indgående generelt kendskab til kultur.
- Stærke kommunikationskompetencer.
- Flere års erfaring med at arbejde med frivillige.
- Erfaring med samskabelse og borgerdrevet innovation.
- Erfaring med at planlægge og afvikle både små og store events.
- Du er samarbejdsorienteret og arbejder struktureret.
Vi tilbyder
- En arbejdsplads hvor du har indflydelse på udviklingen af huset.
- Muligheden for at være med til at danne rammerne om meningsfulde fællesskaber.
- Et hus der sætter den grønne dagsorden i centrum og som fortsat vil arbejde på at styrke indsatsen.
- Engagerede kolleger, der brænder for kultur, samskabelse og værtskab.
- Vi gør opmærksom på, at arbejdet indeholder aften-, weekend- og helligdagsarbejde.
Løn forhandles i henhold til gældende overenskomst og personlige kvalifikationer.
Vi opfatter mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Kulturhuset Rejsestalden er en selvstændig enhed under Frederikssund Bibliotekerne, hvis chef har personale- og driftsansvar for Rejsestalden.
Ansøgningsfrist
23. februar 2025.
Tiltrædelse
1. april 2025.
For yderligere oplysninger
Kontakt Linda Mortansdóttir på telefon 26 16 41 90.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikssund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kulturhuset Rejsestalden, Hovedgaden, 3630 Jægerspris
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/59925d4d-b36a-4de2-bdfa-c731b7e1ef2d