Engageret pædagog søges til Skolen i Herredet for at skabe inklusion og trivsel

dato

Vil du være med til at gøre en forskel – hver dag?
Drømmer du om en hverdag, hvor du i tæt samarbejde med engagerede lærer- og pædagogkolleger skaber meningsfulde forandringer for vores fælles børn?

Skolen i Herredet søger pr. 1. marts 2026 – en dedikeret pædagogkollega
Vi leder efter en engageret pædagog med interesse og kompetencer inden for det specialpædagogiske felt, og med særlig nysgerrighed og erfaring i arbejdet med børn med socioemotionelle udfordringer.

Vi oplever, at vores arbejde gør en reel forskel i børns liv. Hos os bliver eleverne mødt med forståelse, omsorg og anerkendelse – og får mulighed for at træde i karakter som både elev og menneske.

Vi prioriterer stærke og trygge relationer som fundament for alt, vi gør. Det gælder både i arbejdet med faglige mål og i udviklingen af inkluderende og støttende fællesskaber.

Et stærkt fællesskab omkring barnet
På Skolen i Herredet prioriterer vi tværfagligt samarbejde højt. Lærere og pædagoger planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen i tæt fællesskab – og samarbejder sideløbende med fagpersoner som psykologer, familiebehandlere, socialrådgivere og støttekontaktpersoner. Vi tror på, at stærke teamrelationer er afgørende for at skabe både trivsel og læring hos vores elever.

Forældrene spiller også en nøglerolle. Deres viden er ofte afgørende for, at vi får den fulde forståelse af barnets behov – og vi ser et tillidsfuldt og løbende forældresamarbejde som en central forudsætning for at lykkes i vores arbejde.

Vi søger en pædagog, der
er engageret, struktureret og har mod på at tænde gnisten i øjnene hos elever med særlige forudsætninger. Du brænder for at gøre en forskel – og har lyst til at arbejde i en skole, hvor relationsarbejde og specialpædagogisk tilgang er i centrum.

Vi tilbyder...
En fast stilling – i et af vores udskolings teams – med mod på at være i både skole i et klasseteam og i vores SFO på tværs af skolen. Vores SFO er åben til 15.30 alle dage og børnene bliver afhentet af busser direkte i forlængelse af SFO’ens afslutning.

Vi drømmer om en pædagogkollega, der...

  • er struktureret og tydelig i sine forventninger til eleverne
  • mestrer relationsarbejdet og ser det som en nøgle til udvikling
  • er optaget af at skabe stærke børnefælleskaber
  • balancerer en low arousal-tilgang med klare rammer og tydelig kommunikation
  • er en holdspiller, der bidrager aktivt og positivt til det faglige fællesskab
  • er nysgerrig på, hvad eleverne, gennem deres adfærd, forsøger at fortælle
  • har blik for at skabe trygge og inkluderende børnefællesskaber
  • kan navigere mellem formelle krav og individuelle hensyn
  • kan håndtere et til tider hektisk miljø med elever der er i high arousal
  • møder elever og forældre med varme, tålmodighed og oprigtig imødekommenhed, også når samarbejdet er svært

Om Skolen i Herredet
Skolen i Herredet (SiH) er et skoletilbud for børn med socioemotionelle vanskeligheder og et kognitivt potentiale inden for normalområdet. Vores elever oplever ofte udfordringer – relationelle, emotionelle, sociale og/eller adfærdsmæssige – men det er ikke diagnosen, der definerer dem.

Vi tilbyder undervisning fra 0. til 9. klassetrin i små grupper og med et højt antal voksne pr. elev. For de yngste tilbydes desuden SFO frem til og med 3. klasse.

Skolen består af seks klasser med 6-8 elever i hver og i alt 42 vidunderlige børn og unge. De store klasser har typisk to lærere og en pædagog tilknyttet, mens de mindre – med overgang til SFO – har et team af to lærere og to pædagoger. Det giver mulighed for at arbejde i mindre grupper og skabe roligere læringsmiljøer med færre forstyrrelser.

Vi værdsætter hverdagen uden for skolens mure – og vores fleksible rammer gør det muligt. Vi tager ofte på tur, bruger nærområdets natur og kultur, og råder over to minibusser til formålet. Skolen ligger midt i smukke omgivelser med skov og vand i baghaven – og vi bruger det aktivt i vores pædagogiske arbejde.

Et overskueligt fællesskab med stor indflydelse
Vores skoles størrelse skaber nærhed – både mellem kollegaer og ledelse. Her er der kort vej fra idé til handling, og du får stor frihed og medindflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde.

Lyder det som noget, der vækker din nysgerrighed og giver dig lyst til at blive en del af holdet – så glæder vi os til at høre fra dig!

Ansættelsen er pr. 1. marts 2026.

Aflønning i henhold til gældende overenskomst med tillæg for at være på en specialskole, jf. overenskomst.

For yderligere information
om Skolen i Herredet kan du besøge Jægerspris skoles hjemmeside

Ønsker du at høre nærmere om stillingen, eller aftale et besøg, så er du mere end velkommen til at kontakte Kim Vissing Rasmussen (pædagogisk leder på SiH) på telefon 21 96 92 75 (skriv gerne en sms hvis du ikke kommer igennem, så vender jeg tilbage).

Ansøgningsfrist
Søndag den d. 25. januar 2026.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt tirsdag den 27. januar 2026 fra kl. 16.00.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Jægerspris Skole - Skolen i Herredet, Møllevej, 3630 Jægerspris

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/fa863fa3-5a4a-42ea-ac01-caf78a421f0a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet