BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
De Særlige Pladser, afsnit 5541 søger en sygeplejerske – nyuddannet eller erfaren, som vil være med på holdet i et afsnit, hvor en nytænkende psykiatri ikke kun er en drøm.
Du bliver en del af et velfungerende afsnit, der stadig er i rivende udvikling for at skabe det bedste recovery-orienterede behandlingstilbud til mennesker med alvorlige psykiske lidelser og misbrug.
Vi har en innovativ tilgang til pleje- og behandling og er altid nysgerrige efter nye ideer. Vi har et godt arbejdsmiljø, tid til patienten, stor grad af indflydelse og vores eget uddannelsesprogram.
Afsnittet er en del af De Særlige Pladser, hvor vi arbejder tværprofessionelt og tværsektorielt med afsæt i den enkelte patients liv og udfordringer. Du kommer derfor til at arbejde patientorienteret og i et tæt samarbejde med kommunen, hvor du inddrager patienterne i planlægningen af egen behandling.
Din rolle og faglighed
Du bliver kontaktperson for patienter, der primært har diagnoser indenfor skizofreni-spektret og som ofte har misbrug af alkohol eller stoffer.
En betydningsfuld del af dit arbejde vil være, i samarbejde med patient og kollegaer, at tilrettelægge behandlingsforløb, der er meningsfulde og understøtter forandring. Du får samtidig også mulighed for at bringe dine egne interesser i spil indenfor den faglige ramme.
Du indgår i et tværfagligt team, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med andre sygeplejersker, læger, pædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgiver, misbrugsbehandlere, musikterapeut og psykologer.
Du får stor indflydelse, da du sammen med patienter og kollegaer planlægger og deltager i behandlingskonferencer, behandlingsplaner, møder med kommunen, indlæggelsessamtaler, udskrivningssamtaler, pårørendesamtaler mm.
Er du klinisk vejleder, eller ønsker du en fremtid som klinisk vejleder, er dette en mulighed.
Hos os får du
Grundig introduktion. Vi prioriterer en grundig introduktion til jobbet og psykiatrien generelt. Du bliver tilknyttet en mentor, som hjælper dig i din første tid. Vi giver løbende supervision, så du bliver dygtigere og sikrer, at du bliver godt klædt på til at varetage jobbet.
Gode muligheder for kompetenceudvikling. Du udvikler dine faglige kompetencer indenfor den psykiatriske sygepleje, og du sparer med erfarne kollegaer. Du får mulighed for kompetenceudvikling både gennem eksterne kurser og De Særlige Pladsers eget uddannelsesprogram.
Høj sikkerhed. Vi går op i hinandens sikkerhed og har løbende undervisning i konflikthåndtering og brugen af deeskalerende teknikker, så vi hele tiden er opdateret. Vi tilbyder gode muligheder for at sætte dit præg på afsnittet, og vi sætter en stor ære i at have et godt arbejdsmiljø.
Om De Særlige pladser
De Særlige Pladser består af tre åbne psykiatriske afsnit med plads til 42 patienter. Det ene afsnit tilbyder også skærmede pladser til patienter, som har et ekstra behov for intensiv psykiatrisk pleje. På hvert afsnit er vi ca. 35 medarbejdere.
Vi har patienter, som har været indlagt både i den retslige psykiatri og den lukkede psykiatri, og nogle patienter har behandlingsdomme. Psykiatriloven gælder også på De Særlige Pladser.
De Særlige Pladser ligger på Frederikssundsvej 30 i Frederikssund. S-togene H og C kører til Frederikssund station, og derfra er der bus op til os. Vi ligger i cykelafstand fra stationen og i regnvejr kan cyklen medtages i bussen. Er du i bil, er der altid en parkeringsplads ledig.
Løn- og ansættelsesvilkår
Hos os skal der både være plads til arbejdsliv og privatliv, og vi bestræber os på at få vagtplanen til at gå op med den enkeltes ønsker. Vi arbejder for nuværende hver 2. weekend.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst.
Interesseret?
Har du lyst til at komme på besøg eller tale med os, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Kirstine Bro Jørgensen på tlf. 20 57 96 39.
Besøg også vores hjemmeside, og hør os fortælle mere om arbejdspladsen.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien"
Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest tirsdag den 22. august 2023.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikssund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Center Nordsjælland, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250959&DepartmentId=14440&MediaId=4953&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886617