BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du have et spændende job, hvor din lyst og evne til at arbejde med børn og unge med særlige behov kan komme i spil? Så har du muligheden her.
Afdeling Kølholm er en specialskole for elever med Autismespektrum-forstyrrelser og ADHD. Målgruppen er normaltbegavede elever, der profiterer af et miljø og en pædagogik, der er tilpasset de to diagnoser. Kølholm har i dette skoleår 90 elever fordelt på 12 klasser fra 0. til 10. klasse, i forholdsvis nyistandsatte lokaler på Møllevej 100, 3630 Jægerspris.
Stillingen:
Vi søger en lærer, der kan varetage undervisning i en bred fagpalet, og gerne med specialundervisningserfaring.
Du kommer til at indgå i et team med tre til fire øvrige medarbejdere, der alle er uddannede lærere eller pædagoger. Der lægges vægt på størst mulig faglig læring gennem særligt tilrettelagte læringsmiljøer, samt social og personlig udvikling indenfor skolens strukturerede og visualiserede rammer.
Vi er en levende skole med et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger, som løbende efteruddannes. Vi uddanner alle medarbejdere i Studio III, har uddannet lærere og pædagoger i TEACCH og efteruddanner løbende i målgrupperelevant metode og forståelse. Vi vægter tværprofessionelt samarbejde og faglig refleksion højt. Vores tilgang til samspillet med og mellem børnene er inspireret af Ross Greene og Bo Hejlskov.
Vi søger en lærer, der er god til at samarbejde, skabe forudsigelighed og læringslyst for eleverne. Er du fagligt dygtig, idérig og tydelig, reflekteret og handlekraftig, og møder du elever, forældre og samarbejdspartnere på en åben og respektfuld måde? Har du desuden interesse for at arbejde med skoleværingsproblematikker og tværfagligt samarbejde, så hører vi meget gerne fra dig.
På nuværende tidspunkt er stillingen i en klasse, hvor der arbejdes med skolevægringsproblematikker.
Frederikssund kommune har indgået et lokalt arbejdstidsgrundlag, hvor en lærer højst kan undervise 780 timer om året. Se mere på Frederikssund lærerkreds.
Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2024. Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst, som inkluderer et specialskoletillæg.
Kontakt:
Er du interesseret i at høre mere eller besøge afdelingen, er du velkommen til at kontakte:
Pædagogisk leder Jan Birk Jensen, telefon 40 24 01 25 eller pædagogisk leder Lotte Kildebakke Jensen, telefon 21 48 89 18.
Du kan læse mere om vores skole på hjemmesiden
Ansøgningsfrist:
Din ansøgning skal være os i hænde senest den 28. november 2023 kl. kl. 12.00.
Der indkaldes til samtaler løbende og senest den 29. november 2023.
Ansættelsesforhold
37 timer ugentligt
Tiltrædelse
01. jan 2024
Kontakt
Pædagogisk leder Jan Birk Jensen telefon 40 24 01 25
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikssund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kærholm - afd. Kølholm, Møllevej, 3630 Jægerspris
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5942102