Mentor (social-/sundhedsfaglig profil) til Ungekontakten

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

fra 1. oktober 2023

Ungekontakten er en afdeling under Center for Job og Rådgivning i Frederikssund Kommune. Målgruppen er unge i alderen 15-29 år, der har brug for forsørgelse eller støtte til at gennemføre uddannelse, komme i job og opnå et godt og aktivt liv. I Ungekontakten har vi med succes samlet jobcenter og socialpsykiatri så det giver mening for borgerne.

Ungekontakten består af et team af socialrådgivere, et team af mentorer samt uddannelseskonsulent, afdelingsleder og teamkoordinator. Herudover har Ungekontakten tilknyttet uddannelsesvejledere, SSP-koordinator og ydelsesrådgiver. Ungekontakten er fysisk placeret på Campus Frederikssund, hvor alle ungdomsuddannelser, FGU Frederikssund samt 10. klasse center, ungdomsskole og folkeskole er samlet.

Teamet og kerneopgaven
Du vil blive en del af et mangfoldigt mentorteam bestående af 11 mentorer i alt, som udfører både §167 mentorstøtte under Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats og §85 socialpædagogisk støtte under Lov om Social Service for voksne. Teamets medarbejdere har mange forskellige faglige baggrunde og har stor erfaring indenfor det pædagogiske, sociale og sundhedsfaglige felt.

De unge, der får mentorstøtte i Ungekontakten, har mange forskellige personlige og sociale udfordringer. Mange af de unge har psykiatriske diagnoser eller psykosociale problematikker. Nogle har brug for beskæftigelsesrettet mentorstøtte i en kort periode, og andre har brug for intensiv socialpædagogisk støtte i en længere periode. Ofte er det komplekse forløb med flere samtidige diagnoser og problematikker. Som mentor vil du støtte den unge ud fra deres konkrete behov og i et tæt samarbejde med den unges socialrådgiver i Ungekontakten. Du vil desuden indgå samarbejde med mange forskellige samarbejdspartnere, eksempelvis psykiatri, læger, uddannelsessteder, kollegaer i andre afdelinger m.fl.

Vi forventer

  • At du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaringer indenfor det sundhedsfaglige eller socialpædagogiske felt.
  • At du har erfaring med socialpædagogiske indsatser overfor unge med personlige, sociale og faglige udfordringer. Erfaring med at arbejde med unge med autismespektrumforstyrrelser vægtes højt.
  • At du har erfaring med at arbejde ud fra empowerment eller recovery baseret tilgang, hvor de unge støttes i selv at udvikle kompetencer og strategier.
  • At du har en anerkendende og motiverende tilgang til de unge.
  • At du bidrager til god trivsel og et godt arbejdsmiljø.
  • Det forudsættes, at du har kørekort.

Vi tilbyder
  • En arbejdsplads med en uformel tone og med fokus på udvikling og arbejdstrivsel og hvor der er gode muligheder for faglig udvikling gennem bl.a. systematisk faglig sparring og supervision.
  • Du bliver en del af en del af en afdeling med engagerede og dygtige kollegaer med plads til humor og grin. Vi sætter respekten for hinanden og borgerne højt og vi ser forskellighed som en styrke.
  • Du får en afvekslende arbejdsdag med udfordrende og spændende arbejdsopgaver hvor der er fleksibilitet i opgaveløsningen

Har du kvalifikationerne og lyst til at arbejde i Ungekontakten, hører vi gerne fra dig.

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, 37 timer pr. uge med flekstidsordning.
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdssted er på Campus i Frederikssund.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Ansættelsen vil være betinget af, at referencerne er tilfredsstillende

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2023 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist
21. august 2023 kl. 8.00.
Samtaler forventes afholdt uge 34 og 35.

For mere information
kan du indtil den 31. juli 2023 kontakte mentor Vibeke Jøns, telefon 30 56 06 20. Fra den 31. juli 2023 kontakte afdelingsleder Keziban Bilal Aydin, telefon 20 20 25 42 eller teamkoordinator Sanne Dan Jensen, telefon 30 44 13 54.

Ansættelsesforhold
Fuldtid

Tiltrædelse
01. okt 2023

Kontakt
Mentor Vibeke Jøns, telefon 30 56 06 20, afdelingsleder Keziban Bilal Aydin, telefon 20 20 25 42 eller teamkoordinator Sanne Dan Jensen, telefon 30 44 13 54

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederikssund Kommune, Torvet 2, 3600 Frederikssund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1481&ERId=83316

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5872795

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet