Hvad er det bedste ved at bo i Jægerspris - med dine ord?
“At det er naturskønne omgivelser, placeret i en kommune med mange faciliteter og i rivende udvikling. Det facetterede butiksliv, de gode restauranter og det enestående forenings- og kulturliv gør området unikt. Og vikingetemaet ikke mindst med det folkelige skuespil sætter prikken over i’et.”
Hvis du skulle anbefale ét sted i Jægerspris til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?
“Kiknæsbakken på grund af den enestående udsigt.”
Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?
“Måske at jeg var og er aktiv og kreativ”
Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?
“At høre og ikke mindst spille jazz”
Hvem i Jægerspris vil du gerne sige tak til - og for hvad?
“Kenneth Jensen for at være så aktiv og dynamisk i byens kultur- og politiske liv”