Jægerspris er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Værktøj stjålet fra varebiler
Hellerup: Fra to Nissan varebiler, der holdt på Gersonsvej, er der mellem søndag eftermiddag klokken 16.00 og mandag morgen klokken 07.00 stjålet diverse værktøj.Ruder knust
Humlebæk: Tre ruder på Humlebæk Skole på Gl. Strandvej er mellem fredag eftermiddag klokken 15.30 og mandag morgen klokken 07.30 blevet knust.Båd sænket
Hundested: En eller flere ukendte gerningsmænd har mellem tirsdag og onsdag i sidste uge boret huller i bunden af en båd, som lå for anker i Isefjorden ved Hundested Havn. Båden sank som følge af hærværket, men er blevet bjærget. Hærværket blev anmeldt mandag formiddag klokken 09.17.Indbrud i fælleshus
Stenløse: Fra et fælleshus i Dalhaven er der mellem fredag eftermiddag og mandag morgen stjålet diverse maskiner og sprøjteanlæg. Det vides ikke med sikkerhed, hvordan tyven har skaffet sig adgang til stedet.Sidespejl ødelagt
Charlottenlund: En Mazda, der holdt på Slotsvej har i weekenden fået knust det ene sidespejl. Hærværket blev anmeldt mandag formiddag klokken 11.07.Hjul stjålet fra lastbil
Græsted: Seks hjul er mellem fredag eftermiddag og mandag morgen blevet stjålet fra en Mercedes lastbil, der stod på Dønnevældevej.Forsøgte at stikke af fra politiet
Frederiksværk: En 20-årig mand fra Hundested blev mandag formiddag sigtet for kørsel uden førerret, kørsel under indflydelse af euforiserende stoffer og for at have bragt andres liv og førlighed i fare. Den 20-årige havde netop rullet en joint og var begyndt at køre ad Sandskårsvej, og blev set klokken 11.23 af en borger, som kontaktede politiet. En patruljevogn blev sendt til stedet, men den 20-årige var ikke til sinds at standse og forsøgte i stedet at stikke af. I den forbindelse kørte han med høj fart gennem et lyskryds og påkørte to andre biler, hvorefter den 20-årige og hans passager forlod bilen og løb fra stedet. Den 20-årige blev anholdt kort tid efter og taget med politigården, hvor han blev afhørt og fik taget en blodprøve, der skal fastlægge hans nøjagtige påvirkelsesgrad. Det er efterfølgende blevet vurderet, at der ikke var grundlag for at fremstille den 20-årige i grundlovsforhør.Graffiti-hærværk
Jægerspris: En eller flere ukendte gerningsmænd har mellem fredag eftermiddag klokken 16.00 og lørdag aften klokken 22.00 begået hærværk mod flere skilte og hallen ved Jægerspris Skole på Møllevej, hvor der er malet graffiti.Dæk skåret op
Hundested: Tre dæk på en el-scooter er mellem mandag midnat og klokken 13.20 blevet skåret op, mens el-scooteren stod i en carport på Engdraget.Butikstyv med lidt ekstra i lommerne
Kgs. Lyngby: Mandag eftermiddag klokken 14.14 blev en 32-årig mand fra Allerød taget for butikstyveri i Lyngby Storcenter. Det viste sig imidlertid, at den 32-årige havde andre ting end tyvekosterne på sig. Han blev nemlig fundet i besiddelse af en kniv, et knojern samt amfetamin og flydende ecstasy på sig. Manden blev sigtet for samtlige lovovertrædelser.Kørte uden kørekort
Frederiksværk: En 59-årig mand fra Frederiksværk blev mandag eftermiddag klokken 15.50 standset, da han kom kørende ad Møllevangsvej. Her viste det sig, at han havde sat sig bag rattet, selvom han tidligere var blevet frakendt sit kørekort, og han blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden.Blev påkørt af bil
Rungsted Kyst: En 62-årig mand fra Rungsted Kyst blev lørdag eftermiddag klokken 13.10 påkørt af en bilist på Bukkeballevej. Den 62-årige var på vej indi sin bil, da en anden bilist kontaktede ham og var vred over, at den 62-årige parkerede hele bilen på vejen og ikke halvt oppe på fortovet. Den 62-årig svarede, at han mente, at han parkerede i overensstemmelse med kommunens regler, og at de to måtte tale videre en anden dag. Da den anden bilist opførte sig truende, ville den 62-årige tage et billede af ham og hans bil, hvilket fik den anden bilist til at påkøre den 62-årige, så han faldt ind over kølerhjelmen, hvorefter den anden bilist kørte fra stedet. Episoden blev anmeldt mandag eftermiddag klokken 15.53, og politiet er bekendt med registreringsnummeret på den bil, som den anden bilist kørte i.Fest blev lukket
Hornbæk: Mandag aften klokken 23.48 kørte en patrulje ud til Idrætshallen på Carl Bødk. Nielsens Vej, hvor der blev holdt fest og spillet høj musik. Festdeltagerne blev bedt om at skrue ned for musikken og sluttede efterfølgende festen.Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 31. august – 1. september 2020