Jægerspris er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Værktøj stjålet fra bil
Jægerspris: I løbet af den seneste uge er der blevet stjålet værktøj fra en Mercedes varebil, som stod på Kastanievej. Tyven har brudt bagdøren til bilen op.Kørte spirituskørsel i frakendelsestiden
Frederiksværk: Torsdag formiddag blev en 71-årig mand fra Liseleje standset, da han kom kørende ad Møllevangsvej. Her viste det sig, at han havde sat sig bag rattet, selvom han tidligere var frakendt førerretten og i øvrigt var påvirket af spiritus over den tilladte grænse. Manden blev sigtet for begge forhold og taget med på hospitalet, hvor han fik taget en blodprøve, som skal fastlægge hans nøjagtige promille.Kvinde forstyrrede indbrudstyv
Frederiksværk: En indbrudstyv tog flugten efter han torsdag formiddag blev forstyrret af en 36-årige kvinde. Episoden skete på Lyngtoften, hvor kvinden opdagede manden, der havde et koben i hånden. Kvinden kontaktede politiet og en patrulje blev sendt til stedet for at lede efter manden, der var kørt væk i en sort stationcar. Manden beskrives som 180- 185 cm høj, 35-40 år, han havde en bred kæbe og var iført grå hættetrøje med hætten trukket op, blå jeans og havde et koben i hånden.Havetraktor og redskaber stjålet
Frederiksværk: I dagene mellem sidste fredag og i går, torsdag, er der fra en garage i Torvegade stjålet en havetraktor, en buskrydder, en løvblæser samt diverse andre haveredskaber. Tyven har brudt døren til garagen op for at få adgang til tingene.Bil blev beslaglagt
Frederikssund: Torsdag eftermiddag klokken 14.15 blev en 27-årig mand fra Slangerup standset, da han kom kørende ad Ådalsvej. Da det var fjerde gang, at manden kørte bil i frakendelsestiden, blev hans bil beslaglagt.Alvorlig færdselsulykke
Helsinge: Torsdag eftermiddag klokken 15.39 skete en alvorlig færdselsulykke i krydset mellem Kildevej og Kæderupvej, hvor de to biler stødte frontalt sammen. Ved ulykken blev to mænd på henholdsvis 62 år fra Tisvildeleje og 50 år fra Fredensborg fastklemt i deres biler. Begge mænd blev efter ulykken transporteret til hospitalet.Katalysator stjålet
Espergærde: Mellem onsdag aften klokken 19.00 og torsdag morgen klokken 05.30 er der stjålet en katalysator samt en lampdasonde fra en Toyota Corolla, som stod på Kløvermarken.Mand skabte uro og begik hærværk
Gentofte: En 36-årig mand uden fast bopæl blev torsdag aften omkring klokken 22.00 anholdt, efter han havde løbet rundt i området omkring Skrænten, hvor han skabte uro ved at råbe og begå hærværk på nogle biler. Manden, der i øvrigt var beruset, blev sigtet for forholdet og taget med på politistationen og anbragt i detentionen.Taget for spirituskørsel
Kgs. Lyngby: En 37-årig mand fra København blev torsdag aften klokken 23.18 taget for spirituskørsel. Manden kom kørende ad Helsingørmotorvejen, da han blev standset, og da alkometertesten viste, at han promille var højere end tilladt, blev han sigtet for spirituskørsel og fik taget en blodprøve, som skal vise den nøjagtige promille.Brand i bil
Dyssegår: Klokken 04.26 natten til fredag var der brand i en Fiat Panda, som stod på Dalstrøget. Et vidne har i forbindelse med branden set en motorcykel køre fra stedet.Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 29. – 30. oktober 2020