Er du typen, der ikke er bange for bålmad, mudder på bukserne, grin i maven og børn, der stiller de helt store spørgsmål midt i en regnvejrsdag?
Så er det måske dig, vi mangler hos os i Pilehuset.
Vi er et lille børnehus, hvor hverdagen leves tæt – på hinanden, på naturen og på det, der virkelig betyder noget. Her er der ikke langt fra idé til handling, og vi tror på, at stærke børnefællesskaber er fundamentet for trivsel, udvikling og læring.
Vi arbejder bevidst med at skabe gode læringsmiljøer – både inde og ude – hvor børnene kan udforske, fordybe sig og være en del af noget større. Vi består af en vuggestuegruppe, samt en børnehavegruppe, og er i alt ca. 28 børn.
Vi søger en uddannet pædagog til vores børnehave fra den 1. juli 2026, eller snarest derefter. Stillingen er på 35–37 timer om ugen.
Hos os får du
- Et lille hus, hvor du bliver set og hørt – og hvor din faglighed gør en reel forskel
- Fokus på stærke børnefællesskaber og nærværende voksne
- En stor legeplads som vi bruger hver dag hele året.
- Gennemarbejdede læringsmiljøer med plads til både struktur og spontanitet
- Kollegaer, der både kan grine, sparre og hjælpe hinanden
- Tid til andet arbejde
- En engageret forældrebestyrelse
- Uddannelse i ICDP
- En arbejdsplads med lavt sygefravær
Vi drømmer om en kollega, der
- Har blik for fællesskabet – både blandt børn og voksne
- Er nysgerrig på læringsmiljøer og børns deltagelsesmuligheder
- Tør byde ind og tage ansvar
- Har lyst til at være en del af et hus, hvor vi vil hinanden
- Er stærk i relationsarbejdet med både kollegaer, forældre og børn
- Gerne vil arbejde i og med naturen
- Vil være med til at skabe magi
Ansøgningsfrist
24. maj 2026, vi afholder samtaler løbende.
Hvis du kan mærke, at det her ikke bare er et job, men et sted, hvor du kan være med til at gøre en forskel – så send os din ansøgning.
Kom gerne forbi og se vores skønne institution. Vi har kaffe på kanden.
Vil du vide mere,
kontakt dagtilbudsleder, Marlene Sommer på telefon 20 20 48 22.
Vi glæder os til at møde dig.
Løn efter gældende overenskomst og forhåndsaftale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikssund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Kragebakken, Solbakkevej, 3630 Jægerspris
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4095b3b2-fdb3-4a20-a9c4-a068b443a6bb