BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Huset og virksomheden:
Parkteateret er oprindeligt en gammel provinsbiograf fra 1941. I sommeren 2016 skiftede biografen ejere, raffinerede biografens filmprofil, og i 2018 blev Parkteatret godkendt som kunstbiograf.
Biografen deler lokaler og publikum med Frederikssund kommune egnsteater, som vi også samarbejder tæt med i hverdagen.
Når ikke der er biograf på det godt 10 meter brede lærred, bruges salen til teater, stand-up eller musik. Biografen passes og filmene afvikles ved hjælp af særligt udlærte operatører, som også betjener kunder i baren, når filmen kører og hjælper med forskellige praktiske og administrative opgaver efter kompetence.
Parkteatret rummer også en café. Betjening af caféen om dagen, samt rengøring og vedligeholdelse varetages af en særlig afdeling i virksomheden, der tilbyder beskyttet beskæftigelse for udviklingshæmmede.
Vi søger
Den elev vi søger, kan fungere selvstændigt og har meget gerne erfaring fra tidligere jobs fx i butik, bar/restaurant eller servicesektoren. Vi foretrækker en elev, der enten i kraft af tidligere uddannelse eller joberfaring har kendskab til - og nysgerrighed og interesse for - film og/eller scenekunst.
Elevens opgaver:
Som elev hos os kan du blandt andet komme til at arbejde med:
- Udvikling og markedsføring
- Planlægning af repertoire og events
- Beregning af priser og tilbud samt indgåelse af aftaler og kontrakter
- Udarbejdelse af budgetter og regnskaber, inklusiv løbende bogføring og fakturering i forbindelse med arrangementer og projekter.
- Kommunikation, herunder på sociale medier, samt udarbejdelse af presse- og PR-materialer
- Booking og billetsystemer
- Betjening af publikum
- Udarbejdelse og administration af vagtplaner
- Planlægning af filmprogrammer og -events
- Du bliver derfor også oplært som filmoperatør i forbindelse med elevansættelsen
Hvad tilbyder vi?
Parkteatrets medarbejdersammensætning spænder bredt, og du vil kunne sidemandsoplæres af dygtige specialister, på hver deres områder. Men der vil også være områder hvor du selv får rum til at sætte dig ind i nye ting, udvikle og beskrive idéer til nye tiltag og – måske – sætte det i værk.
Der sker hele tiden nye tiltag og aktiviteter i huset – og du kommer til at være med til det meste
Ansøgning
Lyder stillingen som noget for dig, kan du søge stillingen via linket.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Claus Nielsen på telefonnummer 20353503.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikssund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Parkteatret – Frederikssund Kommunes egnsteater, Jernbanegade, 41, 3600 Frederikssund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://ase-rekruttering.career.emply.com/ad/parkteatret-soger-moden-og-selvstaendig-eventkoordinatorelev-til-august-2023-ell/faugf3/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859411