Politi, hjemmeværn og beredskaber er stadig i gang i Nordsjælland

Profilbillede
dato

Selvom Malik er begyndt at tabe pusten, er der nok at gøre i Nordsjælland, hvor der bliver holdt særligt øje med vandstanden i Roskilde Fjord og Isefjorden.<br>

De nordsjællandske redningsberedskaber, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen, Akutberedskabet og Nordsjællands Politi er fortsat i gang med at håndtere anmeldelser om blandt andet væltede træer, løse genstande og risiko for oversvømmelser.

En lille håndfuld borgere har i løbet af natten været en tur på skadestuen efter at være blevet ramt af løse genstande, ligesom to bilister ramte nogle væltede træer. Hospitalsdriften har ikke været påvirket. 

I øjeblikket er myndighederne særligt opmærksomme på stigninger i vandstanden i Roskilde Fjord og Isefjorden, hvor der er varsler om forhøjet vandstand og dermed også risiko for oversvømmelser,

Diger ved Jægerspris og Frederiksværk er blevet forstærket med sandsække og i flere havne har vandet været meget tæt på eller over kajkanterne.

Nordsjællands Politi fraråder færdsel ved havne- og kystområder og opfodrer i øvrigt til forsigtighed, hvis man færdes udendørs.
 
Denne artikel er skrevet af Linnéa Funk og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi