Spændende stilling i Jægersprislejren med fokus på sikkerhed og vedligeholdelse af skydebaner

dato

Har du temperament til at sidde og kigge på en skærm i mange timer, og trives du også med at arbejde udendørs? Så er det måske dig, vi leder efter!

Om stillingen

Du bliver en vigtig brik i at understøtte sikkerheden i skydeterrænerne, og sikre velplejede skydebaner til enhederne. Du vil blive grundigt oplært, så du opbygger et indgående lokalkendskab til vores mange spændende opgaver.

Du vil indgå i et stærkt og dynamisk team, hvor dine konkrete opgaver omfatter:

  • Radar- og båd tjenester under skydning
  • Driftsopgaver på skydebanerne
  • Arealplejeopgaver af skyde- og øvelsesterrænet
  • Simpelt vedligehold af bygninger og tekniske installationer
Det er en fælles opgave, at afdække og følge op på fejl og mangler for at sikre, at alt kører på skinner. Vi er et stort team, der dækker den fulde skydetid i lejren, så du får både dag-, aften- og weekendvagter. Vi tilstræber at dine vagter ligger fast, så du kender din arbejdstid så langt frem i tiden som muligt.

Om dig

Vi ser gerne, at du er uddannet ejendomsservicetekniker, eller erhvervet samme kompetence på anden vis, samt har erfaring inden for vedligehold af bygninger og tekniske installationer, men også arealpleje.

Du formulerer dig godt på dansk, er erfaren IT bruger, og har nemt ved at omgås andre mennesker. Du er udadvendt, har et godt humør og en god situationsfornemmelse.

Som person er du først og fremmest en god kollega, som værdsætter et godt samarbejde med dine kolleger og bidrager naturligt til fællesskabet. Du har flair for koordinering og er god til at kommunikere tydeligt med kolleger såvel som med underleverandører.

Du arbejder selvstændigt og har et stort servicegen. Du er altid klar til at tage initiativ og finde innovative løsninger på opgaver, der opstår.

Det er et krav, at du har kørekort til bil B, og gerne kørekort BE (trailerkørekort over 3500 kg). Det er en fordel hvis du har speedbådscertifikat.

Om os

Etablissement- og Terrænkommandoen skaber de fysiske rammer for Forsvarets enheder og understøtter myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi vedligeholder bygninger, anlæg, terræner og skydebaner på tværs af landet og leverer både driftsopgaver, arealpleje og teknisk support. Stillingen er forankret i Etablissementspartnerelement Skyde- og Øvelsesområder.

Jægersprislejren er et skyde- og øvelsesterræn med tilhørende overnatningsfaciliteter. Vi drifter skyde- og øvelsesterrænet i Jægerspris, Stold, Bredetved og 10 skydebaner på Sjælland og Fyn.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Basislønnen som uddannet ejendomsserviceteknikker er 28.727,55 kr. pr. måned. Som ufaglært, sker ansættelsen som specialarbejder med en basisløn på 26.060,75, kr. pr. måned.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Jægersprislejren.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af Jægersprislejren Lotte Højmark Tang på telefon 2945 3736.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 32665521

Træffes ikke i perioden fra og med 29. juni 2026 til og med 24. juli 2026, tag gerne fat i min kollega Mia A.F.Rostermund på telefon 3266 5971 eller Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542

Ansøgningsfristen er den 10.juli. Samtaler forventes afholdt løbende med opstart hurtigst muligt herefter.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Etablissement- og terrænkommandoen
Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.

• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.

• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Jægersprislejren, Hovedgaden, 3630 Jægerspris

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4e9e9feb-48aa-4c43-8279-fd17179afb67

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet