En skøn weekend med forfriskninger og livemusik: Kim Sander griber mikrofonen på Frederik 7-Tal

Kim Sander gæster Frederik 7-Tal lørdag den 6. maj (Foto: Frederik 7-Tal)
Profilbillede
dato

På lørdag den 6. maj vil Frederik 7-tal atter være vært for en aften med live musik. Denne gang er det den erfarne musiker Kim Sander, der vil stå på scenen og underholde publikum med klassikere fra de seneste 70 år.

Kim Sander tilpasser sig sit publikum og spiller mange af de store klassikere fra 50’erne og frem til i går, både på dansk og engelsk. Sander har stort erfaring og indlevelse i musikken Sanders glæde og energi ved sangene smitter af på hans publikum. Som guitarist og sanger. har han i de seneste år rejst land og rige rundt i forskellige sammenhæng til alverdens festlige lejligheder.

“Du kan kun komme i godt humør i selskab med Sander,“ siger personalet fra Frederik 7-Tal.

Det er gratis at deltage i arrangementet på Frederik 7-tal, og man håber på at folk kommer forbi værtshuset for at nyde en forfriskning eller to i løbet af aftenen. Værtshuset ligger centralt på Hovedgaden i Jægerspris, kun 10 minutters gang fra slottet og lige ved siden af ishusene.

Gæsterne kan med fordel starte eftermiddagen med en lækker isvaffel fra Hansen-ishuset, gå en tur igennem den flotte slotspark og slutte af på Frederik 7-Tals store overdækkede terrasse. Her kan man nyde en kølig forfriskning og lytte til god musik i hyggelige omgivelser.

Alt i alt lover det godt for en aften fyldt med god musik, godt humør og hyggelig stemning på Frederik 7-tal.

“Vi glæder os til at byde velkommen til en festlig aften med Kim Sander på scenen,“ siger ejer Johnny Mariager slutteligt.

Dato: 06-05-2023
Tid: 20:00
Sted: Hovedgaden 24 Jægerspris
Tilmelding: Alle

Du finder meget mere om Frederik 7-tal på deres Facebookside.

Kilde: Frederik 7-tal